Share
Forskere har beregnet det ideelle indkomstniveau
 ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌
 
 

Kære læser

De færreste vil nok svare ja til, at en høj løn er den vigtigste motivation for at gå på arbejde.

Men ser man på den seneste kandidatundersøgelse af rekrutteringsbureauet Ballisager, er en højere løn faktisk den næsthyppigste årsag til, at folk skifter job.  

Spørgsmålet er bare, om du bliver gladere af at få en højere løn?

Amerikanske forskere har beregnet et "mætningspunkt" for, hvor meget vi skal tjene for at blive tilfredse. Studiet viser, at vores glæde stiger, indtil vi når mætningspunktet, men overstiger vi dette niveau, falder tilfredsheden igen. Forskerne kalder det derfor "det ideelle indkomstniveau".

I Skandinavien når vi punktet ved en årlig indkomst på 650.000 kroner om året eller 54.000 om måneden. Til sammenligning får sydamerikanerne ikke mere livskvalitet, når deres indkomst har rundet 228.000 kroner, mens australierne først bliver ’mætte’ ved 814.000 kroner om året.

Vi sammenligner os med venner og familie

Men mætningspunktet varierer ikke kun mellem forskellige geografiske regioner. Der er også store interne forskelle i de enkelte lande. Ifølge sociologer skyldes det, at vi vurderer vores lønniveau relativt i stedet for absolut. Eller sagt på en anden måde: Hvis personerne i din omgangskreds er højtlønnede, skal du også have en høj løn for at føle dig tilfreds.

Vores trang til at måle os med omgivelserne er én af forklaringerne på, at ekstremt rige mennesker arbejder flere timer og bruger mindre tid på sociale aktiviteter end andre, selvom de ikke har brug for at tjene flere penge.

Næsten 20 procent af verdens rigeste mennesker er samlet i bare ti byer og færdes i de samme kredse. Dermed udvikler de et helt andet forhold til penge end de fleste almindelige mennesker.

"Hvis du er alkoholiker, skal du have en, to, tre, fire, fem, seks drinks for at føle dig beruset. Når du får 1 million dollars, er du bagefter nødt til at tjene 10 millioner dollars for at føle dig som en konge. Penge er vanedannende", forklarer psykologen Steven Berglas til New York Times.

Højere løn betyder mere arbejde

Men betyder det så, at du helt skal stoppe jagten på en lønforhøjelse? At du skal prøve at tjene det samme som dine venner? Eller at du skal ramme 650.000 om året?

Ifølge IDAs karrierekonsulent Morten Esmann er det umuligt at sige, hvad der er rigtigt for den enkelte. Men et godt råd er at overveje, hvad du opgiver, hvis du stiler efter at få en højere løn.

"Man skal optimere sin løn, men ikke for enhver pris. Hvis det kræver uforholdsmæssigt mange arbejdstimer, eller at man ofte er væk fra familien og føler sig stresset, så må man overveje, om den pris er værd at betale for en høj løn", forklarer Morten Esmann.

Danskerne er et lukket folkefærd

I Danmark fremhæver vi ofte vores evne til at balancere arbejde og familieliv. Vi er ganske enkelt et af de bedste steder at arbejde i verden med gode lønninger, et socialt sikkerhedsnet og flade hierarkier.

Men spørger man expats i Danmark, altså udlændinge, der bor og arbejder her, er vi ikke et særligt attraktivt land. Og årsagen er danskerne selv.

Expat-netværket InterNations har fået mere end 20.000 expats til at rangere de lande, som de arbejder i på en række parametre. Og her er Danmark det land, som det er absolut sværest at få nye venner i.

De lukkede danskere er dog bare én af grundene til, at Danmark er det dårligst placerede land i Norden på ranglisten.

Ud af i alt 68 lande er Danmark rangeret som det 48. bedste land at være expat i. Finland ligger nummer 19, Norge er 35 og Sverige er 44.

Overvejer du selv et udenlandseventyr, skal du måske se imod Taiwan, Vietnam og Portugal, som udgør de adspurgte expats top-tre. I den anden ende af ranglisten skraber Kuwait, Italien og Nigeria bunden.

 

Microsoft øger produktiviteten 40% med en kortere arbejdsuge

Japanerne er berømte for deres arbejdsmoral. Faktisk slider de så hårdt i det, at de har et ord for at arbejde sig selv ihjel: Karoshi, der betyder noget i retning af "død af overarbejde" og skal tages helt bogstavligt. Alene i 2015 registrerede den japanske regering 1.465 tilfælde af karoshi.

Men Microsofts japanske afdeling har nu vist, at de lange arbejdsdage ikke bare er dårlige for helbredet, men også for produktiviteten.

Ved at skære arbejdsdagen ned til 4 dage lykkedes det Microsoft at øge produktiviteten med 40 procent, fordi medarbejderne var mere veloplagte, skriver The Guardian.

Samtidig betød den kortere arbejdsuge, at Microsoft Japan brugte 23 procent mindre strøm og printede 59 procent færre stykker papir. Efter forsøgsperioden svarede 92 procent af medarbejderne, at de var glade for den kortere arbejdsuge.

 

Teknologien ændrer de lavtlønnede job mest

Robotterne kommer. Og de stjæler vores arbejde, uanset om vi er programmører, servicemedarbejdere eller advokater.

Vi har i flere år hørt advarsler om automatisering og den medfølgende massearbejdsløshed. Men i virkeligheden har teknologien allerede transformeret arbejdsmarkedet.

Det konkluderer tænketanken Markle Foundation, der i stedet for at kigge i spåkuglen har set på, hvordan teknologien har ændret arbejdsmarkedet i USA gennem det seneste årti.

I den tid er det særligt kravene til de lavtlønnede jobs, der har forandret sig. For eksempel er kravene til en viceværts digitale evner steget med 46 procent, skriver Axios.  

Til sammenligning er kravene til softwareingeniører kun steget med 1 procent, mens de er faldet med 2 procent for økonomichefer, fordi de teknisk krævende aspekter af deres job er blevet automatiseret.

Det bedste vi har set

Din hjerne vil bare slappe af

Dropbox har en blog dedikeret til arbejdsliv og i en ny serie, går de helt ind i motoren for det hele: Hjernen.

I det første afsnit af hjerneserien har de interviewet den tyske neuroforsker Karl Friston, der har forsket i hjernens evne til at bevare energi.


Friston mener, at hjernen altid vil forsøge at forudse, hvad der kommer til at ske, fordi det er energikrævende at reagere på overraskelser. I interviewet kan du blandt andet læse, hvorfor denne tendens:

  • Får dig til ubevidst at lede efter beviser, der bekræfter dit verdenssyn.
  • Gør dig sårbar over for de mange distraktioner, der er en del af den moderne arbejdsplads.

 


Hvorfor modtager jeg dette?

Du har tidligere givet os lov til at kontakte dig med relevant indhold fra IDA. Dette nyhedsbrev handler om det gode arbejdsliv, hvor der er balance mellem faglige udfordringer og tid til at ånde i hverdagen. I nyhedsbrevet samler vi det bedste fra danske og internationale medier og skærer det til, så du får det serveret i en overskuelig størrelse. Vi håber, at du vil læse med.

 

Min profil

IDA
Kalvebod Brygge 31
1560 København
Denmark

  
IDA er teknologiens stemme nr. 1 - en forening for viden, netværk og interessevaretagelse.

Find og følg IDA på:
 
 
 

Email Marketing by ActiveCampaign