Share
Artikler og inspiration til dét arbejdsliv, du ønsker
 ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌
 
 

Kære læser

Velkommen til den første udgave af nyhedsbrevet Det Gode Arbejdsliv, hvor du kan finde inspiration og artikler til et bedre arbejdsliv. I denne uge handler det blandt andet om arbejdstider, overspringshandlinger og kollegaer med okkulte tilbøjeligheder.

Den kinesiske 996-uge

Kunne du forestille dig at arbejde tre dage om ugen i sammenlagt 12 timer?

Der er nok mange, der gerne ville have mere tid til deres familie og personlige interesser, og spørger man Jack Ma, den hovedrige grundlægger af AliBaba, er det fremtiden.

Den kinesiske rigmand forudser, at landvindingerne inden for kunstig intelligens vil gøre det muligt for os at smutte hjem fra kontoret kl. 12 og lade computerne ordne resten.

Jack Ma har ellers tidligere fortalt om velsignelserne ved en 996-arbejdsuge (fra 9 om morgenen til 9 om aftenen, 6 dage om ugen), der er standarden i kinesiske teknologivirksomheder.

Men nu er Ma altså vendt på en tallerken (efter voldsom kritik af hans 996-kommentar) og tror på, at kunstig intelligens vil berige vores liv, ligesom andre teknologiske revolutioner har gjort tidligere.

"Elektriciteten gav folk mere tid til at gå til karaoke og til at tage ud at danse om aftenen", fortalte han under World Artificial Intelligence Conference i Shanghai.

Vi er blevet besatte af at maile

Nuvel, hvis alternativet til arbejde var karaoke, ville vi måske brokke os mindre over de lange dage foran skærmen. Men det bliver ofte bestredet, om smarte nye opfindelser hjælper i den lange ende.

Bare tænk på opfindelsen af e-mailen, som Dennis Nørmark og Anders Fogh Jensen beskriver i deres bog Pseudoarbejde:

Før skulle vi lægge langt flere kræfter i at formulere et brev, have kuvert og frimærker klar og smutte forbi postkassen og få det sendt. Altså måtte vores liv blive langt lettere, når vi kunne skrive til hinanden elektronisk uden nogensinde at forlade den varme kontorstol.

Men ak, resultatet blev i stedet, at vi begyndte at skrive hundredvis af mails om mere eller mindre ligegyldig ting, og at vi også begyndte at tjekke dem i fritiden og på ferien.

De unge forventer et anderledes arbejdsliv

Det er altså dybt usikkert, om vi kan forvente færre timer på jobbet, og om vi skal glæde os til/frygte mere karaoke, men ifølge New York Times kan hjælpen komme fra en helt anden kant. Nemlig de til tider udskældte millenials, der kommer med andre forventninger til deres arbejdsliv.

"For dem handler det ikke om at rykke til en mere prestigefuld titel, men om at få et bedre arbejdsmiljø. De er som stille krigere, der omskriver reglerne".

Historien i ét billede
Et hurtigt overblik

Derfor overspringshandler du

"Overspringshandlinger handler ikke om at styre din tid, men om at styre dine følelser".

Vi er evolutionært designede til at foretrække en belønning nu over en i fremtiden, og derfor udskyder vi vigtige, men svære opgaver for at læse nyheder eller ordne indbakken eller andet.

Det forklarer adfærdsekspert Morten Münster, der har skrevet intet mindre end "Den ultimative guide til at undgå overspringshandlinger".

Når du lige skal tjekke din mail for tiende gang eller går på eb.dk for at læse om den topløse healer Chrissy (Münsters eget eksempel), handler det altså om, at vi flygter fra en situation, vi oplever som ubehagelig. Vi kan ikke nå alle trin i den ultimative guide her, men ifølge Münster kan du gøre tre ting:

1. Erkend, at du ikke aner, hvor du skal starte.
2. Gør første trin i opgaven så nemt som muligt.
3. Læg de svære opgaver, når du typisk har mest energi.

 

Højtuddannede mister oftere jobbet efter en hjernerystelse

"En hjernerystelse kan koste jobbet for alle, men for højtuddannede er risikoen væsentligt større.

Slår en person uden en videregående uddannelse hovedet og pådrager sig en hjernerystelse, er risikoen 32 procent højere for, at vedkommende står uden for arbejdsmarkedet fem år efter. Men for højtuddannede er risikoen hele 115 procent højere.

Det viser et forskningsstudie fra Københavns Universitet ifølge Politiken.

Ifølge neuropsykolog Hana Malá Rytter er det paradoksalt, at de mest ressourcestærke også er mest udsat efter en hjernerystelse, men forklaringen skal finde i de komplekse arbejdsopgaver, som højtuddannede typisk varetager.

"De her mennesker sidder ofte i stillinger, hvor der stilles store krav til koncentrationsevnen. Hvor de skal kunne multitaske, samarbejde og flytte fokus mellem forskellige opgaver, mens de har ansvar og tager beslutninger", siger hun til Politiken.

Det bedste vi har set

Akavede elevatorture, toiletvaner og varulve-kollegaer

New York Times går i dybden med arbejdslivet på et kontor i en interaktiv serie, hvor læserne også byder ind med virkelige historier. Nogle mærkeligere end andre:

"Jeg havde langt, brunt hår, mens min kollega var skaldet. Hun var virkelig interesseret i varulve og udførte magiske ritualer for at beskytte sig mod dem. Hun spurgte mig, om jeg foretrak farven rød eller gul og konkluderede, at jeg var en varulv på baggrund af mit svar. Da jeg på et senere tidspunkt skulle have nogle papirer i hendes skab, fandt jeg seks eller syv små kranse af brunt hår, sandsynligvis mit, i et chartek".

 

Hvorfor modtager jeg dette?

Du har tidligere sagt ja til, at vi må kontakte dig med relevant indhold fra IDA. Det gode arbejdsliv er vores nyhedsbrev om trivsel, arbejdsglæde og faglige udfordringer, som du modtager hver 14. dag. Her samler vi de bedste artikler og skærer dem til, så det ikke behøves at tage mere end 5 minutter at læse. Vi håber, at du vil læse med. Og er det ikke noget for dig, kan du altid afmelde dig her.

 

Min profil

IDA
Kalvebod Brygge 31
1560 København
Denmark

  
IDA er teknologiens stemme nr. 1 - en forening for viden, netværk og interessevaretagelse.

Find og følg IDA på:
 
 
 

Email Marketing by ActiveCampaign