Share
30-timers ugen: Er det vores tids samlebåndsrevolution?
 ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌
 
 

Kære læser

Hendes ryg er krummet sammen i en pukkel. Maven buler ud, og øjnene er røde og tørre. En gruppe forskere har designet dukken Emma, der ligner en rekvisit i et spøgelseshus, men som skal vise konsekvenserne af et langt stillesiddende liv i en kontorstol.

Og ikke nok med det. Emma har også en forhøjet risiko for kræft og hjerteproblemer som følge af de seks timer hun bruger siddende på jobbet hver dag.


Den deforme dukke er en del af et aktuelt PR-stunt, sponsoreret af virksomheden Fellowes, som sælger ergonomiske kontormøbler.

På trods af den interesse, Fellowes har i at overdrive problemet,  
har de fleste nok ind imellem følt sig krøllet sammen som Emma efter en lang dag foran computerskærmen.


Men hvor usundt er livet som moderne kontorkriger egentlig?

Konteksten er vigtig

Det virker indlysende, at kontorstolen er skadelig for vores helbred, når man ser på eksplosionen i livstilsygdomme. Et studie fra 2015 konkluderer da også, at dem, der sidder ned i mere end 12 timer om dagen, har en væsentligt højere dødelighed end folk, der sidder mindre end 5 timer om dagen.

Problemet er bare, at der ikke er evidens for, at de to ting hænger sammen ifølge Aaron E. Carroll, der er professor ved University School of Medicine og skriver om sundhed for New York Times.

For det er ikke underordnet, hvor vi sidder ned. Flere studier, herunder ét dansk, har ikke fundet en sammenhæng mellem dødelighed og det at sidde ned, så længe de undersøgte personer sad ned på jobbet.

En forklaring kan være, at folk med lav socioøkonomisk status, sidder mest ned, men at det er andre vaner i deres livstil, der fører til en øget dødelighed.


Aaron E. Caroll mener derfor, at mange mennesker overvurderer farerne ved at sidde ned og de positive gevinster af at stå op i løbet af arbejdsdagen.

Det skal dog ikke stoppe dig fra at hæve skrivebordet i ny og næ, hvis du har ondt i skuldrene eller nakken og til tider føler dig som horror-dukken Emma.

 

En 30-timers uge er vores tids samlebåndsrevolution

En kortere arbejdsuge på 4 dage er et af tidens mest omdiskuterede emner. Og for virksomhederne er det ikke bare et spørgsmål om at vise goodwill over for medarbejderne.

Selv et driftorienteret selskab som Microsoft Japan oplevede en produktionstigning på 40 procent og et fald i omkostninger til strøm, varme og papir, da de skar en dag af arbejdsugen.

I et indlæg i Politiken sammenligner Cal Newport, professor i datalogi og forfatter til flere bøger om effektive arbejdsgange, den kortere arbejdsuge med Fords revolutionerende introduktion af samlebånd i 1914.

Indtil da blev hver eneste bilkomponent fremstillet i hånden af en specialiseret fabriksarbejder.

Det var simpelt og praktisk. Men Ford ville skabe en mere effektiv arbejdsgang, og derfor eksperimenterede han med at dele arbejdet op i mindre dele og indføre samlebåndet.

I starten gav det en del udfordringer, men i mellem 1913 og 1914 lykkedes det at nedsætte produktionstiden på en Ford T fra 12,5 timer til 93 minutter.

"Jeg mener, at vidensarbejde i dag befinder sig der, hvor bilproduktionen befandt sig i 1913. Måden, som vi arbejder på nu, er enkel og praktisk. Da alle når som helst kan tale med alle, lader vi bare arbejdet flyde som en ustruktureret samtale, der består af beskeder, som sendes frem og tilbage gennem den elektroniske æter".

Ved at begrænse arbejdstiden i stedet for at lade den være flydende som nu, bliver vi dermed tvunget til at være mere effektive, lyder konklusionen fra Cal Newport.

 

Er dopaminfaste det nye LSD?

Det kan også blive for sjovt.

Sådan kan man opsummere grundprincippet i dopaminfaste, der ifølge en række udenlandske medier er den seneste trend blandt entreprenører og tech-medarbejdere, der vil være mere koncentrerede og kreative.

Grundtanken i dopaminfaste er, at vi hele tiden får små dopaminkicks igennem mad, teknologi og sociale medier, og at det hæver vores tolerance, sådan at almindelige hverdagsting føles kedelige og grå. Ved at afskære sig fuldstændigt fra disse kicks, kan man altså justere sit system og dermed blive gladere og mere produktiv.

For en ung medarbejder i tech-industrien, som BBC har interviewet, betyder det, at han i et helt døgn ad gangen undgår mad, teknologi og menneskelig kontakt, herunder øjenkontakt med andre.

De eksperter, som BBC, har talt med, mener dog, at dopaminfaste bygger på en misforståelse. For dopamin er ikke, som mange tror, et nydelsesstof, men snarere et signalstof, der bliver brugt til at regulere vores forventninger.

"Det er en modedille, ikke et kontrolleret studie. Det lyder sandsynligt, at det er sundt at tage en pause fra at tjekke sine sociale medier eller at feste hele tiden. Det er bare usandsynligt, at det har noget med dopamin at gøre", forklarer Joshua Berke, professor i neurologi og psykiatri ved University of California.

Dopaminfaste er bare det seneste skud på stammen af optimeringstrends, der er taget i brug i Silicon Valley. Tidligere er biohacking, meditation og mikrodosering med stoffer som LSD alle blevet fremhævet som genveje til større produktivitet.

Har du brug for en overspringshandling?

Skål for klimaforandringerne!

Det er ikke nemt at finde en silverlining i den globale opvarmning, men her er et forsøg: I 2017 skabte kemikeren Stafford Sheehan ved et tilfælde ethanol ud fra CO2 og en sjat vand. Sheehan jokede med at drikke produktet, indtil han mødte en musikpromoter fra Smirnoff, der hjalp ham med at skabe Air: En eksklusiv vodka, der angiveligt smager sødt og rent faktisk fjerner CO2 fra atmosfæren.

Endnu en fremtidsdystopi at bekymre sig om

Forskere gror i dag organiske mini-hjerner i laboratorier. Men selvom mini-hjernerne ikke er større end seks millimeter, er det muligt, at de på længere sigt kan udvikle en bevidsthed, der overgår den menneskelige.

En ny chance

Finland har sat sig for, at én procent af befolkningen skal uddannes inden for brugen af kunstig intelligens. Som en del af projektet bliver indsatte i landets fængsler nu også oplært i grundelementerne i kunstig intelligens for at øge chancerne for, at de kan finde et arbejde, når de på et tidspunkt bliver løsladt.

 


Hvorfor modtager jeg dette?

Du har tidligere givet os lov til at kontakte dig med relevant indhold fra IDA. Dette nyhedsbrev handler om det gode arbejdsliv, hvor der er balance mellem faglige udfordringer og tid til at ånde i hverdagen. I nyhedsbrevet samler vi det bedste fra danske og internationale medier og skærer det til, så du får det serveret i en overskuelig størrelse. Vi håber, at du vil læse med.

 

Min profil

IDA
Kalvebod Brygge 31
1560 København
Denmark

  
IDA er teknologiens stemme nr. 1 - en forening for viden, netværk og interessevaretagelse.

Find og følg IDA på:
 
 
 

Email Marketing by ActiveCampaign