Share
Preview
Vi arbejder for meget og for ufokuseret, mener dansk iværksætter og forfatter
 ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌
 
 




Kære læser

Eksperter og politikere har råbt "robotterne kommer" i årevis, men coronakrisen kan nu accelerere deres indtog på arbejdsmarkedet.

For ved at automatisere manuelle opgaver og servicefunktioner kan flere virksomheder arbejde videre under coronakrisen med mindre risiko for, at medarbejderne bliver smittet.

Men selvom det umiddelbart lyder positivt, skaber det en frygt for, at flere jobs vil forsvinde på et tidspunkt, hvor arbejdsløsheden er eksploderet i mange lande. Det skriver det amerikanske medie Axios.  

Rengøring er et af de manuelle lavtlønsjobs, der kan automatiseres til en vis grad. Og virksomheden Brain Corp, som producerer software til rengøringsrobotter, rapporterer, at deres kunder bruger robotter 13 procent mere sammenlignet med for et par måneder siden.

Når det er sagt, er der så mange udfordringer ved at integrere robotter i arbejdsgangene, at der stadigvæk er brug for menneskelig arbejdskraft. Amazon søger fx 100.000 medarbejdere til deres varelagre og som chauffører.

Coronakrisen kan altså fremskynde tendensen til, at manuelle jobs forsvinder, men på kort sigt er det en mindre bekymring, end arbejdsløsheden, der følger efter en økonomisk recession, lyder analysen.

En kurve for de selvudævnte coronaeksperter

I en tid, hvor mange mener, at de bedst ved, hvordan coronapandemien skal håndteres, er det værd at nævne Dunning-Kruger-effekten.

Den er opkaldt efter to amerikanske psykologer og beskriver, hvordan mennesker er tilbøjelige til at overvurdere deres evner på områder, hvor de har minimal viden. I takt med at de tilegner sig mere viden, begynder deres selvsikkerhed paradoksalt nok at falde, fordi de bliver opmærksomme på, hvor meget de ikke ved.

Kurven vender dog igen, når en person tilegner sig store mængder viden og bliver ekspert inden for et område, hvorefter vedkommendes selvtillid begynder at stige igen.

 

Dansk iværksætter: Gør det svært at holde møder

Vi arbejder for meget og for ufokuseret.

Sådan lyder dommen fra den danske iværksætter David Heinemeier Hansson, der er medforfatter til flere populære bøger om arbejdsliv og ledelse.

Et af de største problemer er en mødekultur, der i mange virksomheder er "giftig", og ødelægger medarbejdernes fordybelse ved at bryde dagen op.

I et interview med Zetland forklarer han, hvordan han har gjort det så besværligt som muligt at planlægge møder i sin virksomhed Basecamp. Hvis de ansatte vil holde et møde, er de tvunget til at gå rundt og invitere alle deltagerne ansigt til ansigt.

"Det er så møjsomt", siger Hansson til Zetland. "At det er der sgu ikke nogen, der har tålmodighed til, medmindre det virkelig er ekstremt vigtigt".

Den danske iværksætter tror heller ikke på, at en medarbejder kan sidde otte timer foran computerskærmen hver dag og være produktiv, for hjernen er ikke skabt til at koncentrere sig så længe.

"Hvis man får fire gode timer på en enkelt dag – fire dybe timers arbejde, hvor der ikke er nogen, der forstyrrer dig – så er det en superduper-megagod dag," forklarer han.

 
Kvinder i it-branchen bliver chikaneret

Der er alvorlige problemer med arbejdsmiljøet i it-branchen.

Næsten hver anden kvinde i it-branchen har oplevet chikane, der kan spænde fra voldtægt i de groveste tilfælde til upassende og nedladende kommentarer.

Det viser en undersøgelse, som Kvinfo og Normværk har udarbejdet for Prosa.

Undersøgelsen viser, at problemerne præger it-faget på både uddannelsesstederne og arbejdsmarkedet. 36,7 procent af de kvindelige studerende angiver, at de har været udsat for en eller flere krænkende handlinger, mens det gælder for 44,5 procent af kvinderne på arbejdsmarkedet.

For mænd er tallene henholdsvis 7,5 procent og 12 procent.

Kvinder får oftest krænkende kommentarer om deres faglighed og kompetencer, mens mænd oftest får grove kommentarer om deres udseende, krop og seksualitet, skriver Prosa.
Hvis du vil læse videre

Følg Yales kursus i mental trivsel

Der er i øjeblikket mest fokus på antallet af døde og de økonomiske følgevirkninger af coronakrisen, men på længere sigt, kan usikkerheden og kravet om social distance medføre alvorlige mentale helbredsproblemer. Men der er mulighed for at finde trøst i kurset ”The Science of Well Being” fra Yale, som du kan følge gratis online. Kurset underviser i vaner, der understøtter mental trivsel, og er det mest populære i eliteuniversitetets historie.

Er tiden inde til borgerløn?

Den økonomiske krise og massearbejdsløshed, der følger efter coronakrisen, har fået diskussionen om borgerløn til at blusse op, og selv pave Frans II har luftet ideen om universel borgerløn, skriver Information. I en leder skriver Information samtidig, at borgerløn er en god ide – bare ikke i Danmark.

Mindre luftforurening redder liv

Nedlukningen af Danmark og det øvrige Europa har fået luftforureningen til at falde med 35 procent i de større byer. Det vil betyde 80 færre dødsfald og 61.700 færre sygedage alene i år, skønner Det Nationale Center for Miljø og Energi (DR).

Brug IDA online

Trods corona-situationen holder IDA åbent for dig. Du kan selvfølgelig fortsat få svar på alle dine spørgsmål i IDA, og du har mulighed for at tilgå og deltage i faglige og personligt udviklende tilbud. Det hele sker dog digitalt.

Rådgivning: Vores rådgivere sidder klar til at betjene alle medlemmer digitalt eller på telefon om kontrakter, jura, karriere mm – herunder corona.

Arrangementer:  IDA forventer igen at kunne afholde fysiske arrangementer fra den 1. august. Nye anvisninger fra myndighederne kan dog betyde ændringer i tid, sted og deltagerantal. Deltagerne vil få besked hurtigst muligt. Du kan tilmelde dig fysiske arrangementer, der afholdes fra august, men du kan allerede nu deltage i IDAs digitale arrangementer.


Bliv medlem: Har du lyst til at blive medlem af IDA så klik her


Min profil

IDA
Kalvebod Brygge 31
1560 København
Denmark

  
IDA er teknologiens stemme nr. 1 - en forening for viden, netværk og interessevaretagelse.

Find og følg IDA på:
 
 
 

Email Marketing by ActiveCampaign