Share
Du bliver gladere og mere produktiv, når du arbejder koncentreret
 ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌
 
 

Kære læser

Du kender det sikkert selv. Du er netop kommet ind i et flow, hvor du arbejder koncentreret, da din kollega prikker dig på skulderen med et spørgsmål, din telefon vibrerer i lommen eller mailikonet popper op med en notifikation om, at dit ugentlige statusmøde starter om et kvarter.

Med ét er din koncentration brudt, og du skal kæmpe for at komme tilbage på sporet igen.

Støjende storrumskontorer og forventningen om, at vi konstant skal være til stede på flere kommunikationsplatformer betyder, at mange vidensarbejdere har svært ved at fordybe sig i deres opgaver.

Det er særligt problematisk, fordi det er her, de for alvor skaber værdi.

Det forklarer Cal Newport, der er professor i datalogi, forfatter til seks bøger og på mange andre måder en yderst produktiv person i et interview med Politiken.

Vi svarer beskeder hvert fjerde minut

Newport peger på, at vi har skabt et arbejdsliv, hvor den gennemsnitlige vidensarbejder "tjekker en kommunikationsplatform hvert sjette minut" og konstant deltager i møder, der ikke skaber reel vækst.

"Det kræver jo generelt mindre energi at sende e-mails frem og tilbage, besvare telefonopkald og deltage i møder, end det gør at strække sin hjernekapacitet til det yderste for at finde kreative løsninger på problemer. Det første er noget, enhver kan gøre, og mennesket er energibesparende af natur. Vi arbejder på et hyperaktivt og overfladisk stadium, og det er den nemmeste måde at arbejde på i momentet, men det får os til at efterlade et stort uindfriet produktionspotentiale", siger han.

Og det er ikke bare ærgerligt for din arbejdsgiver. Det er også skadeligt for din arbejdsglæde, hvis du aldrig fordyber dig i dit job.

Newports opfordring er derfor, at man som vidensarbejder starter med at afsætte 1 time om dagen til at fordybe sig fuldstændigt. Siden hen kan man måske arbejde sig op imod de 4 timers dybt arbejde, som han selv udfører hver dag.

Læs hele interviewet hos Politiken (kræver login)

Fra Newports blog: Vores hjerne er ikke skabt til at multitaske

Ugens tal
Et par korte historier

Brainstormen stilner af

"Husk nu, at der ikke er noget, der hedder dårlige ideer".

Den klassiske brainstorm med de små post it-notes er de fleste virksomheders foretrukne måde at generere nye ideer. Men der er ved at ske et opbrud hos både private virksomheder og offentlige institutioner, skriver Mandag Morgen.

"Forskningen har vist, at man ved den klassiske brainstorm nok kan få mange idéer, men det er idéer af lav kvalitet".

"Fokus er nu på, hvordan man kan undgå de værdiløse idéer og øge chancen for at finde de idéer, der har værdi", siger Mette Præst Knudsen, professor i Innovationsledelse på Syddansk Universitet, til Mandag Morgen.

Hun peger på, at idéerne ofte kan blive for tilfældige, hvis man sætter en gruppe mennesker sammen og får dem til at sige, hvad de tænker på. For at den kreative proces skal fungere, er det nødvendigt, at der er retning og rammer for processen.

 

Forfatter: Du vælger selv at lade dig distrahere

Han skrev Silicon Valleys drejebog til at gøre brugerne mere afhængige. I dag nægter han at sige undskyld, men han har skrevet en bog om, hvordan du kan genvinde din koncentration.

Flere "techafhoppere" fortryder i dag, at de har udviklet funktioner, der manipulerer os til at blive afhængige af deres produkter. Men Nir Eyal, der har rådgivet techvirksomheder i at bruge de samme psykologiske mekanismer som spillemaskiner, står fast på, at det er den enkeltes ansvar at bruge teknologien konstruktivt.

I et interview om sin bog "Indistractable" forklarer han New York Times, at det ikke noget at afkoble sig selv fuldstændigt eller at skyde skylden på virksomheder som Facebook og Twitter.

I stedet må vi gøre op med os selv, hvorfor vi distraherer os selv med telefonen for at undgå negative følelser. Og som han skriver i bogen, har vi nok større chance for at få succes med det end med at få virksomhederne til at forandre sig:

"Hvis du holder vejret og venter på, at firmaerne laver deres produkter mere vanedannende, bliver du kvalt".

Det bedste vi har set

Menneske og maskine smelter sammen

Det er enten den ultimative fremtidsutopi eller dystopi afhængigt af dit perspektiv: Neurale interfaces er teknologi, der allerede nu kan få døve til at høre og lamme til at gå ved at stimulere hjernen.

Men der bliver også forsket intensivt i implantater, der gør det muligt at skrive alene med tankens kraft, at få udvidet sin hukommelse eller at kommunikere igennem telepati.

Britiske The Royal Society giver en nem og overskuelig gennemgang af teknologien, der er langt tættere på at blive virkelighed, end de fleste forestiller sig.

Læs mere om teknologien, der giver almindelige mennesker overnaturlige evner

 


Hvorfor modtager jeg dette?

Du har tidligere givet os lov til at kontakte dig med relevant indhold fra IDA. Dette nyhedsbrev handler om det gode arbejdsliv, hvor der er balance mellem faglige udfordringer og tid til at ånde i hverdagen. I nyhedsbrevet samler vi det bedste fra danske og internationale medier og skærer det til, så du får det serveret i en overskuelig størrelse. Vi håber, at du vil læse med.

 

Min profil

IDA
Kalvebod Brygge 31
1560 København
Denmark

  
IDA er teknologiens stemme nr. 1 - en forening for viden, netværk og interessevaretagelse.

Find og følg IDA på:
 
 
 

Email Marketing by ActiveCampaign