Share
Det danske arbejdsmarked er et af de mest kønsopdelte i verden
 ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌
 
 

Kære læser

Det er ikke ligefrem en juletradition, men alligevel en årligt tilbagevendende begivenhed: Den borgerligt-liberale tænketank CEPOS har udsendt sin liste over, hvilke uddannelser der giver den højeste løn.

Så kan man sidde der og overveje, om man kunne have overskuet 5 år med Forsikringsmatematik mod til gengæld at tjene over 1,3 millioner om året.

Eller man kan glæde sig over, at man ikke har læst en kandidat i Rytmisk instrument-sang-ensemble eller Anvendt filosofi, der begge ligger i den kedelige ende af tabellen.

Rangeringen i uddannelserne er sjældent overraskende. De ’hårde’ økonomiske og naturvidenskabelige uddannelser giver den højeste løn. Mens de ’bløde’ humanistiske fag om kunst og kultur ikke vækker begejstring hos bankrådgiveren.

Et kønsopdelt arbejdsmarked

CEPOS har også tilføjet andelen af kvinder på de enkelte uddannelser, og tendensen er klar: De er i undertal på de bedst betalte uddannelser.

Af de 20 uddannelser, der giver den bedste løn, er der kun et flertal af kvinder på 4 (medicin, jura, farmaci og tandlægeuddannelsen). Af de 20 uddannelser med de dårligste økonomiske udsigter er kvinderne til gengæld i flertal på 13 af uddannelserne.

Mads Lundby Hansen, der er cheføkonom på CEPOS forventer dog, at kønsrollerne vil forandre sig i fremtiden: "Pigerne får desuden højere karakterer i gymnasiet end drengene. Det tror jeg, pigerne vil udnytte fremadrettet".

Men tendensen gælder ikke kun de højtuddannede. Ifølge en ny opgørelse af Lederne er Danmark det femtedårligste land i OECD, når det gælder ligestilling på erhvervsuddannelserne, der er skarpt opdelt i mande- og kvindefag.

Fx er 98 procent på elektrikeruddannelsen mænd. På uddannelsen for tandklinikassistenter er 98 procent af eleverne til gengæld kvinder.

Danmark og ligestillingsparadokset

Danmark bliver ofte fremhævet som et eksempel på ’ligestillingsparadokset’. Det dækker grundlæggende over, at de lande, der har den højeste grad af ligestilling, også har det mest kønsopdelte arbejdsmarked. Fx vælger flere tunesiske og algierske kvinder end danske kvinder at læse naturvidenskabelige og matematiske fag.

Forskerne, der har beskrevet fænomenet, mener, at kvinder er mere tilbøjelige til at tage sikre uddannelsesvalg i lande, hvor de er udsat for åbenlys diskrimination på arbejdsmarkedet.

Andre peger på, at de skarpe kønsforskelle skyldes manglende rollemodeller og sociale normer.

Uddannelsesvalget spiller en essentiel rolle i at skabe et mere lige arbejdsmarked, men at finde den rette løsning er komplekst. Uanset hvad er det nok en god ide både at skæve til sine interesser og fremtidige løn, inden man vælger sin uddannelse.

Et par korte historier

Myten om de svære forandringer

Måske er du typen, der instinktivt sætter hælene i, når din chef varsler forandringer på jobbet.

Det ville heller ikke være underligt. For i mere end tyve år har det været et paradigme, at 70 procent af alle forandringer slår fejl.

Men nu er Morten Münster, der er konsulent i adfærdsdesign, gået på jagt efter rødderne til denne ’sandhed’, som både medier og ledelseseksperter flittigt bekræfter.

Tallet stammer ifølge Münster fra bogen "Reenginering the Corporation", der blev udgivet i 1993. Men blot to år efter følte forfatterne sig nødsaget til at rette misforståelsen, efter at deres udsagn havde fået sit eget liv.

"We estimated that between 50 and 70 percent of reengineering efforts were not successful in achieving the desired breakthrough performance. Unfortunately, this simple descriptive observation has been widely misrepresented and transmogrified and distorted into a normative statement… There is no inherent success or failure rate for reengineering".

Faktisk har et senere studie af McKinsey vist, at 71 procent af alle forandringer i organisationer lykkes, noterer Münster.

 

Frankrig lammet af strejke

Store dele af Frankrigs transportsystem blev lammet i går, fordi flere tusind offentligt ansatte protesterede mod regeringens planlagte pensionsreform.

Frankrig har i dag et pensionssystem af kafkaske dimensioner. Der findes blandt andet 42 forskellige statslige pensionssystemer, og en lokomotivfører kan gå på pension som 50-årig, mens en landmand først kan gøre det i en alder af 67 år, skriver DRs reporter Stéphanie Surrugue.

Præsident Macron ønsker at skabe et mere simpelt og lige pensionssystem, men det vil både have vindere og tabere.

Særligt kvinder, små erhvervsdrivende og landmænd vil få bedre pensionsordninger, hvis reformerne bliver en realitet. Til gengæld vil mange offentligt ansatte skulle klare sig for mindre, når de går på pension.

Surrugue noterer, at det kan virke forargeligt, at offentligt ansatte demonstrerer mod et pensionssystem, der skal skabe større lighed.

Men med til historien hører, at franske buschauffører blot tjener 15.000 kroner om måneden (deres danske kollegaer tjener til sammenligning 28.000 kroner), og at de fordelagtige pensioner er blevet betragtet som et plaster på såret for den lave løn.

Inspiration til dine overspringshandlinger:

Et humoristisk take på truede dyrearter

The Comedy Wildlife Photography Award er en fotokonkurrence for sjove dyrebilleder. Formålet er dog alvorligt nok, da det handler om at sætte fokus på det stigende pres, dyrelivet er under. Se resten af billederne, og giv eventuelt et bidrag til det gode formål, hvis du er gået kold i kontorstolen.

Hvad vil Jeff Bezos?


"Hvis marxistiske revolutionære i en anden verden overtog magten i USA, kunne de nøjes med at nationalisere Amazon og så holde fyraften".
Amazons topchef Jeff Bezos er blevet en af verdens mest magtfulde mænd, men hvad vil han bruge sin indflydelse til? Hans fascination af Star Trek giver måske et praj, skriver Zetland i dette dybdegående portræt.


Send en venlig tanke til Facebooks moderatorer


Når du trygt kan scrolle igennem dit Facebook-feed uden at støde på vold og børnepornografi, skyldes det lavtlønnede moderatorer som Sean Burke. Desværre sætter det hårde arbejde sine spor: "På min første arbejdsdag så jeg en person blive tæsket ihjel med en træplanke", fortæller Burke. Sammen med andre moderatorer sagsøger han nu Facebook for de psykologiske traumer, jobbet har givet dem, skriver Vice i en artikel, der karakteristisk for det amerikanske medie ikke sparer på de voldsomme detaljer.

 


Hvorfor modtager jeg dette?

Du har tidligere givet os lov til at kontakte dig med relevant indhold fra IDA. Dette nyhedsbrev handler om det gode arbejdsliv, hvor der er balance mellem faglige udfordringer og tid til at ånde i hverdagen. I nyhedsbrevet samler vi det bedste fra danske og internationale medier og skærer det til, så du får det serveret i en overskuelig størrelse. Vi håber, at du vil læse med.

 

Min profil

IDA
Kalvebod Brygge 31
1560 København
Denmark

  
IDA er teknologiens stemme nr. 1 - en forening for viden, netværk og interessevaretagelse.

Find og følg IDA på:
 
 
 

Email Marketing by ActiveCampaign