Share
Du skal gå langsomt frem, hvis du skal indføre nye vaner
 ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌
 
 

Kære læser

Måske er et storrumskontor med konstante afbrydelser, støj og telefonopkald ikke det bedste miljø at præstere i.

Flere forskere peger på, at vi sjældent får mulighed for at arbejde ’dybt’ og koncentreret om en opgave, før vi bliver forstyrret af et blinkende mailikon eller et spørgsmål fra kollegaen på den anden side af skrivebordet.

En ny undersøgelse fra Harvard Business School konkluderer faktisk, at en medarbejdergruppe øgede produktiviteten, efter at den fik forbud mod at møde op på hovedkontoret mere end fem gange om året.

Rammer perfektionister

Det støjende arbejdsmiljø er særligt problematisk for vidensarbejdere, der skal løse komplekse opgaver.

IDAs karriererådgiver Kenneth Carstensen taler med mange medlemmer, der må blive længere på arbejdet for at nå alle deres opgaver, fordi de ikke kan arbejde koncentreret i løbet af dagen.

"Mange af dem er perfektionister og sætter kvalitet højt. Det har drevet dem igennem uddannelsen og deres arbejdsopgaver, men når de opdager, at det ikke er muligt at få den fordybelse og dermed kvalitet, som de forventer af sig selv, så skaber det en frustration", forklarer han.

Flere virksomheder har fået øjnene op for problemet, og de forsøger at gøre medarbejdernes arbejdstid mere effektiv i stedet for at øge arbejdstimerne.
Det gør de blandt andet ved at forkorte arbejdsugen, minimere antallet af møder og forbyde tidsrøvere som sociale medier.

Er den slags eksperimenter endnu ikke nået til din arbejdsplads, kan du selv prøve at skabe rum til koncentreret arbejde ved at prioritere dine opgaver, lyder karriererådgiverens råd. Det kan du læse mere om her.

Forskere: Højere løn kan forhindre selvmord

I dette nyhedsbrev skriver vi ofte, at lønnen ikke er det vigtigste element i et arbejde.

Men for den store gruppe af working poor i lande som USA er det nok tilfældet.

Et nyt studie i tidsskriftet Journal of Epidemiology and Community Health konkluderer, at der er en sammenhæng mellem minimumlønnen og selvmordsraten i USA.

Forskerne bag studiet vurderer på den baggrund, at 27.750 selvmord i årene 1990-2015 kunne være blevet forhindret, hvis minimumlønnen havde været 1 dollar højere. Havde den været 2 dollar højere, ville det have forhindret 57.000 selvmord.

Studiet har vakt omfattende debat, og kritikere peger på, at det ikke er muligt at isolere minimumlønnens effekt på selvmordsraten.

 

Vil du forandre noget? Det starter i det små

For de fleste holder nytårsforsættet kun til halvt inde i januar. Og det er ikke bare et problem for sofakartoflerne og andre med en slap rygrad.

Selv personer, der er topmotiverede og ambitiøse i deres arbejdsliv, støder hovedet mod en mur, når de skal implementere nye vaner. Det skriver Sabina Nawaz, der rådgiver ledere i verdens største virksomheder, i Harvard Business Review.

Hendes løsning er at sætte barren så lavt, at det virker decideret latterligt. Det kan være at tage to armbøjninger om dagen eller at læse tre sætninger i en fagbog. Herefter gælder det om at skalere langsomt op til vaner, der gør en større forskel.

Den største udfordring er ifølge Nawas ikke at blive grebet af stemningen og gå for hurtigt frem, selvom du er motiveret. I stedet skal du vente til, at det er decideret kedeligt at gennemgå vanen, eller også skal du give det minimum 14 dage, før du skruer op for indsatsen.

Fortsæt med at læse:

Hollands lysende landbrug

Holland er verdens næststørste eksportør af landbrugsvarer målt på indtægter. Det er lidt af en bedrift, når man tænker på, at verdens største eksportør, USA, har en 237 gange større landmasse. Fotografen Tom Hegen har fotograferet de futuristiske landbrug, der gør den hollandske eksportsucces mulig.

Ministers barsel vækker opsigt

Det har vakt debat i Japan, at landets miljøminister tager 14 dages barsel. På grund af pres fra arbejdspladsen tager kun 6 procent af japanske mænd barsel, selvom de har ret til et helt år.

Ondskabens liste

Techgiganterne kæmper for tiden mod en bølge af kritik fra forbrugere og myndigheder – det såkaldte Techlash. Techvirksomhederne dominerer også ’Ondskabens liste’, som mediet Slate har bedt et panel af eksperter om at sammensætte.

 


Hvorfor modtager jeg dette?

Du har tidligere givet os lov til at kontakte dig med relevant indhold fra IDA. Dette nyhedsbrev handler om det gode arbejdsliv, hvor der er balance mellem faglige udfordringer og tid til at ånde i hverdagen. I nyhedsbrevet samler vi det bedste fra danske og internationale medier og skærer det til, så du får det serveret i en overskuelig størrelse. Vi håber, at du vil læse med.

 

Min profil

IDA
Kalvebod Brygge 31
1560 København
Denmark

  
IDA er teknologiens stemme nr. 1 - en forening for viden, netværk og interessevaretagelse.

Find og følg IDA på:
 
 
 

Email Marketing by ActiveCampaign