Share
Preview
Du bliver ikke mere produktiv af at fylde din kalender helt ud med opgaver
 ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌
 
 





Et opgør med sexisme kræver klare retningslinjer

”Én blandt os blev spurgt af en kollega til et stort møde, om hun var bestilt som stripper til aftenens underholdning”.

Beretningen stammer fra en samling på 79 vidnesbyrd om sexisme og overgreb på kvinder i dansk politik, og det er tankevækkende, at det ét af de mindst voldsomme vidnesbyrd.

I øjeblikket er spotlyset primært på mediebranchen og den politiske verden, men det er naivt at tro, at nogen brancher er forskånet for sexisme.

Derfor gælder det om at bruge beretningerne som en ”kærkommen lejlighed” til at tale om problemerne og til af afdække eventuelle mørketal, mener formanden for Ansattes Råd i IDA, Morten Thiessen.

Han efterlyser en holdningsændring, der kan gøre op med den stiltiende accept af sexchikane, på samme måde som med passiv rygning og spritbilisme.

Samtidig skal lederne være deres ansvar bevidst, og hvis ikke de har konkrete retningslinjer for sexchikane endnu, ”må de se at få det i en helvedes fart”, lyder den skarpe opfordring fra formanden.

Det er særligt vigtigt, fordi de fleste krænkelser foregår i en gråzone. Problematikken er for kompliceret til at kunne reduceres til onde, liderlige mænd og kvindelige ofre, forklarer Mille Mortensen, der forsker i mobning og sexchikane.

Ifølge hende er det utopisk at tro, at sexchikane kan elimineres. Til gengæld er det muligt at skabe en kultur, hvor man taler åbent om krænkelser, og hvor ofret ikke skal sidde alene og tavs tilbage.

Har du selv oplevet sexchikane eller anden krænkende adfærd, har IDAs arbejdslivskonsulent 8 gode råd til, hvordan du skal håndtere situationen.

 

Er din kalender fyldt til bristepunktet?

Mange vidensarbejdere er overambitiøse.

De starter ugen med en tætpakket kalender og en forventning og at skulle nå det hele. Men når det bliver fredag, er kun halvdelen af opgaverne krydset af, og ugen efter gentager mønstret sig igen.

Ifølge Morten Münster, der er ekspert i adfærdsdesign og forfatter, er årsagen, at vi konsekvent overvurderer, hvad vi kan overskue i fremtiden.

”Store metastudier viser, at vi i dag er lige så dårlige til at vurdere, hvor lang tid det tager at bygge en bro, som vi var for 100 år siden. Vi har absolut intet lært af fortiden i forhold til at planlægge mere realistisk. Vi er og bliver overoptimistiske, omkring hvilke ting vi kan udrette, og hvor lang tid det tager, fortæller han til Politiken.

For at løse udfordringen skal man ifølge ham se på, hvilke små forbedringer man kan lave i hverdagen, der har stor effekt på længere sigt. Det kan fx være at frede tidsrummet 9-12 om fredagen til uforudsete opgaver.

”Man når simpelthen mere, når man belægger sit system mindre. Både som enkeltindivid og som organisation. Men det har de fleste af os ekstremt svært ved at forstå. Vi tror, at en fuld kalender er lig med maksimal effektivitet. Intet kunne være mere forkert”.

 

De fleste tror, at de er bedre end gennemsnittet - og det kan give problemer på en arbejdsplads

De fleste af os tror, at vi er mere intelligente, kreative, betænksomme, ærlige og venlige end andre.

Psykologer kalder fænomenet better-than-average-effect og kan opsummeres med et simpelt forsøg, som en britisk psykolog gennemførte i slutningen af 80’erne.

Her bad han 520 bilister om at vurdere deres egne køreevner. Af de adspurgte mente kun fem – altså under 1 procent - at de var dårligere end gennemsnittet til at køre bil.

Nyere forskning viser, at tendensen til at overvurdere sine egne evner kan blive stærkere, hvis man er del af et miljø, hvor det er normen.

”Hvis du er eksponeret for en meget selvsikker person, er det mere sandsynligt, at du vil overvurdere dine egne evner”, fortæller Joey Cheng, der er adjunkt ved York University til BBC.

Ifølge Cheng kan det forklare, hvorfor nogle virksomheder udvikler en særlig arrogant kultur, der gør dem mere tilbøjelige til at svindle eller tage dårlige beslutninger. Her henviser hun blandt andet til den amerikanske energivirksomhed Enron, der gik fra at være den syvende mest værdifulde amerikanske virksomhed til at gå konkurs.

På et helt personligt plan betyder det, at du måske skal forholde dig mere selvkritisk – og ikke kun når du kører bil.

 

Coronakrisen medfører mere automatisering

Coronakrisen vil accelerere automatiseringen og øge tendensen til, at virksomheder bruger løstansatte medarbejdere.

Sådan lyder konklusionen på en spørgeskemaundersøgelse, som konsulentvirksomheden McKinsey har foretaget blandt 800 toplederen i en række vestlige lande, Kina og Indien.

I undersøgelsen svarer omkring halvdelen af virksomhedslederne, at de har øget automatiseringen moderat, mens 20 procent har gjort det intensivt. Det gælder både brugen af robotter, der fx kan sortere varer på lagre, men også software som chatrobotter, der kan yde kundeservice.

70 procent af de adspurgte svarer samtidig, at de vil bruge flere kontraktansatte medarbejdere. De adspurgte har ikke svaret hvorfor, men forfatterne til rapporten vurderer, at det kan skyldes usikkerheden omkring fremtiden og et behov for at have en mere fleksibel arbejdsstyrke.

McKinsey skriver i rapporten, at innovation typisk er kommet arbejderne til gode i form af højere produktivitet. Men de advarer også om, at det er en forudsætning, at de medarbejdere der mister deres job bliver efteruddannet, så de kan omstille sig til fremtidens arbejdsmarked.

Hvis du vil læse videre

Jonas sagde farvel til prestigejob og gik 50 procent ned i løn

”Jeg brugte mellem 40-70 timer foran en skærm i ugen, og jeg vidste aldrig, om jeg mødte ind til en arbejdsuge, hvor jeg skulle sidde til klokken ét om natten – også om fredagen”, fortæller Jonas der skiftede tilværelsen som advokatfuldmægtig ud med et landmandsjob (DR).

Virksomhedspraktik fører sjældent til et job i det offentlige

Mens 66 procent af lederne i det private erhvervsliv ansætter virksomhedspraktikanter efter et praktikophold, gælder det kun 26 procent af lederne i det offentlige. Det viser en ny undersøgelse, som IDA har foretaget blandt 414 ledere.


Min profil

IDA
Kalvebod Brygge 31
1560 København
Denmark

  
IDA er teknologiens stemme nr. 1 - en forening for viden, netværk og interessevaretagelse.

Find og følg IDA på:
 
 
 

Email Marketing by ActiveCampaign